Beskrivelse
Face To Face
Shadow Black Edition
- Edition på 9 eksemplarer
- Unikt nummeret og signeret
- Medfølgende ægthedscertifikat
En limited edition skulptur af C J’s originale værk “Face to Face”. Dette er mere end en skulptur – det er en symbolsk portal. Inspireret af det originale maleri, men genskabt i fysisk form som et råt og ærligt udtryk.
Værket kredser om temaer som selvindsigt, forandring og transformation. Den sorte, matte overflade afslører dybde og kontrast – et møde med det ubevidste og med de facetter af os selv, vi sjældent viser frem. Casper har skabt et værk, der føles både urgammelt og moderne – en slags totem for dem, der tør konfrontere sig selv.
Et psykologisk ladet kunstobjekt med stærk tilstedeværelse, som vil vække eftertanke og skabe intens stemning i ethvert rum, det placeres i.
Denne udgave er den første i en håndlavet, nummereret serie. Shadow Black Edition taler i mørke nuancer og rummer det stille mod, der kræves for at se sig selv i øjnene – og stå stærkere bagefter.
Sokkel og materialer
Hver skulptur præsenteres på en håndbearbejdet base i genvundet massivt træ, udvalgt for sin naturlige karakter og bæredygtige oprindelse. Ved nænsomt at genanvende kvalitetsmaterialer skaber vi en ny fortælling, hvor hver base bærer spor af tidens præg – en subtil hyldest til autenticitet og ansvarlig luksus.
Standardbasen er udført i sortbejdset bøgetræ, afsluttet med et eksklusivt skilt i rå messing, individuelt indgraveret som en markering af værkets unikke karakter.
Materialer: Beton, Masiv Bøgetræssokkel, Rå messingplade
Dimensioner: 15 x 30 x 10 cm
Afrikansk Wengé
For Face to Face – Shadow Black Edition tilbyder vi desuden muligheden for at opgradere til en sjælden og eksklusiv base i afrikansk wengé-træ — et mørkt, fornemt materiale, der komplementerer skulpturens intense udtryk. Denne opgradering kan tilvælges mod et ekstra tillæg.
SKABT TIL AT HOLDE
“Face to Face” er ikke kun et kunstnerisk statement – det er et værk skabt til at modstå tidens tand. Efter utallige timer i studiet er materialer og farvebehandling nøje udviklet og forfinet for at sikre en skulptur, der ikke blot ældes med ynde, men overgår almindelig beton i styrke og holdbarhed. Skulpturen er støbt i en specialformuleret betonblanding, hvor både struktur og farve er designet til at modstå påvirkninger fra lys, fugt og tid. Den dybe sorte overflade er ikke blot en overfladisk behandling, men integreret i materialet, hvilket skaber en intensitet og dybde, der bevares årti efter årti. Resultatet er et råt, sanseligt og næsten tidløst udtryk – skabt til at leve videre som en stærk fysisk og symbolsk tilstedeværelse i mange år frem.
Der medfølger et ægthedscertifikat, som dokumentere værkets autenticitet og numeriske placering i det begrænsede oplag.
“Dette værk udspringer af en indre trang til at vende tilbage – ikke bare til et tidligere værk, men til et centralt punkt i min egen udvikling. Skulpturen er baseret på det maleri, jeg skabte under en af de mest kritiske perioder i mit liv. Et tidspunkt, hvor mit gamle jeg begyndte at smuldre, og hvor nye sider af mig selv begyndte at træde frem. Selvom det kun er min anden skulptur, føles Face to Face som begyndelsen – det første værk, jeg for alvor betragter som en integreret del af mit skulpturelle udtryk. Det bærer spor af mit arbejde med ler og eksperimenter, men også af den dybere psykologiske rejse, som værket repræsenterer. Skulpturen har rødder i psykologien og er inspireret af de ubevidste sider af os selv, vi ofte undgår at se i øjnene. Den er blevet et slags totem for mig, et symbol på forvandling og transformation. Hvor maleriet blev til i et intuitivt flow, føltes skulpturen som en videre dialog – et fysisk møde med de facetter, jeg tidligere kun havde anet i tegninger. Det handler stadig om at stå ansigt til ansigt med sig selv. At konfrontere, reflektere og – ultimativt – integrere.”
– Casper Jørgensen.
Oplev skulpturen ved privat fremvisning
Vi tilbyder muligheden for en privat fremvisning af skulpturen for seriøse samlere eller købere med reel interesse. Her får du mulighed for at opleve værkets detaljer, materialer og tilstedeværelse på nært hold, møde kunstneren personligt og høre mere om tankerne og processen bag værket. Fremvisningen foregår i det atelier, hvor skulpturen er blevet skabt.
Kontakt os gerne for at aftale en tid til fremvisning.
Se lanceringsvideoen af Face to Face – Shadow Black Edition Følg med i det ritualistiske øjeblik, hvor værket ser dagens lys for første gang. Videoen giver et sjældent indblik i skabelsens dybde – i støvet, i sveden, i refleksionerne og i den tålmodige forvandling fra idé til form. Et blik bag kulissen, hvor intet er tilfældigt – og hvor hvert trin i processen er en del af værkets sjæl.
Gode råd til pleje af din C.J ART Skulptur
Hver skulptur, uanset om den er lavet af beton eller gips, kræver opmærksomhed og pleje for at bevare sin skønhed og holdbarhed. Her er nogle grundlæggende vedligeholdelsestips, der er særligt relevante for både beton- og gips skulpturer:
GENERELLE RÅD- Håndtér skulpturen forsigtigt:
Når du flytter skulpturen, bør du løfte den med begge hænder og undgå at løfte i tynde eller fremspringende dele.
- Placér den stabilt:
Stil skulpturen på et stabilt og plant underlag, hvor den står sikkert og ikke let kan vælte eller blive ramt.
- Undgå længerevarende direkte sollys:
Kraftigt direkte lys kan over tid påvirke pigmenter, farver og overfladebehandlinger.
- Undgå ekstreme forhold:
Hold skulpturen væk fra kraftige varmekilder, meget fugtige områder samt store eller hyppige temperatur- og fugtighedsændringer.
- Fjern støv skånsomt:
Let støv kan fjernes med en ren, meget blød børste. Arbejd forsigtigt og uden at trykke på overfladen.
- Undgå rengøringsmidler:
Brug ikke spray, opløsningsmidler, universalrengøring eller andre kemiske produkter på skulpturen.
Reparation
Er din C.J ART-skulptur blevet beskadiget, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder reparation og istandsættelse af mine skulpturer mod betaling, afhængigt af skadens omfang.
Kontakt mig gerne med billeder af skaden, så vurderer jeg mulighederne og giver et prisoverslag.
Emballage og forsendelse:
Din skulptur indpakkes nøje i vores emballage, der beskytter under fragt og minimerer risikoen for skår i modtagelsesglæden. Produktionstid Normal (2-5 arbejdsdage)
Gratis fragt i Danmark :
Vi tilbyder gratis fragt ved køb af alle C.J ART Limited Editions i Danmark. Mindre værker sendes til GLS Pakkeshop. Større eller særligt værdifulde skulpturer leveres til døren med fragtfirma eller ved personlig levering efter aftale.
Levering uden for Danmark:
Bestillinger fra udlandet modtages som normalt. Den aktuelle fragt beregnes efter bestilling ud fra værkets størrelse, materiale og leveringsadresse. Du modtager herefter et betalingslink på fragtbeløbet.
Tilfredshedsgaranti:
Du har 14 dages fuld returret, når du handler hos C.J ART
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du skulle have spørgsmål, eller behov for vejledning. Vi står klar til at hjælpe.



















































