
A Willing Heart | Fra rejsen til tronen
A Willing Heart – The Throne er den indendørs udgave af A Willing Heart – et værk om det stadie, der kommer efter rejsen. Hvor A Willing Heart – The Journey fortæller om menneskets vej gennem modgang, selvindsigt, kamp, transformation og forandring, repræsenterer The Throne det øjeblik, hvor rejsen begynder at finde sin form.

Løven står øverst på piedestalen med vingerne udstrakt, hjertet tæt under sin pote og nøglen i munden. Den er ikke et symbol på magt over andre, men på den styrke, der opstår, når man tør tage ansvar for sit eget liv og åbne sit hjerte.
Tronen er derfor ikke et symbol på at herske over andre. Den er et symbol på at have fundet sin egen plads. Den gode konge I mange myter og fortællinger følger helten en lignende rejse: Han eller hun må forlade det kendte, møde prøvelserne, konfrontere sine egne skygger og vende tilbage forandret. Først når mennesket har mødt både styrken og sårbarheden i sig selv, kan det træde ind i en mere hel og bevidst udgave af sig selv. Det er denne transformation, The Throne repræsenterer.

Tronen er ikke belønningen for at have været stærk hele tiden. Den er resultatet af at have turdet gå igennem det, der krævede forandring. Det er fortællingen om den gode konge – ikke som en hersker, men som et menneske, der har lært at bære sin egen styrke med ansvar, visdom og hjerte.

Løven og det villige hjerte
Løven har gennem historien været et symbol på mod, styrke og suverænitet. I dette værk får symbolet en anden dimension. Under løvens pote ligger hjertet. I løvens mund ligger nøglen. Sammen fortæller de om forbindelsen mellem styrke og sårbarhed. Det kræver mod at åbne sit hjerte, og det kræver villighed at gå den vej, man inderst inde ved, man må gå.
Nøglen bliver derfor et symbol på adgang – til sig selv, til sin egen sandhed og til det liv, der kan opstå, når man tør følge det, der kalder. Et villigt hjerte er ikke et svagt hjerte. Det er et hjerte, der tør åbne sig.

Fra mørke til lys
The Throne er udført i sort med detaljer og ornamentik forgyldt med 23 karat guld. Det mørke udtryk repræsenterer ikke kun det ukendte, men også de skygger og prøvelser, som er en del af enhver personlig transformation. Guldet står som en kontrast til mørket – som et billede på indsigt, visdom og det lys, der kan opstå gennem erfaring.
Piedestalen er opbygget i genvundet træ, hvilket tilfører værket endnu et lag af betydning. Et materiale, der allerede har haft et liv, får nyt liv og ny betydning gennem kunstnerisk transformation.
Ornamenterne og udsmykningen er modelleret i hånden, støbt fra egne forme og efterfølgende forgyldt. Sammen med de forgyldte messingdetaljer – herunder nøgle og nøglehul – skaber det en kontrast mellem det rå, mørke og det ædle.

Løven er håndmodelleret i ler over en indre armering og er skabt specifikt til denne indendørs udgave. En fortsættelse af A Willing Heart

A Willing Heart – The Journey og A Willing Heart – The Throne er to udgaver af samme kunstneriske fortælling, men repræsenterer forskellige stadier.
The Journey handler om vejen. The Throne handler om det sted, man kan stå, når man har været igennem den. Hvor den monumentale udendørs version åbner fortællingen gennem de fire arketyper – Kunstneren, Vismanden, Krigeren og Døden – samler The Throne fortællingen i ét billede: mennesket, der har gennemgået sin rejse og nu står med muligheden for at leve fra et mere bevidst sted.
Det er ikke afslutningen på rejsen. Det er begyndelsen på et nyt kapitel.

“A Willing Heart udspringer af min egen rejse mod større selvbevidsthed og individualisering. Jeg har ikke altid kendt vejen eller vidst, hvor den ville føre mig hen. Men jeg har forsøgt at holde hjertet villigt – til at følge det, jeg mærkede kaldte på mig, og gå videre, selv når jeg ikke kunne se resultatet.
Måske er det netop villigheden til at gå vejen, der i sidste ende forandrer os og fører os steder, vi aldrig selv kunne have forestillet os.”
— Casper J

Kommende Limited Edition
En begrænset edition af A Willing Heart – The Throne er under udvikling. Ønsker du at høre mere om den kommende udgave eller muligheden for at forudbestille et eksemplar, er du velkommen til at kontakte Casper J direkte.
Kontakt Casper J om kommende edition → Kontakt mig